Logo

tlf: 20 77 49 45

Mave/Ryg/Arme træning

Mange har på et eller andet tidspunkt oplevet at få ondt i ryggen, men oftest går det heldigvis over af sig selv. En af årsagerne til smerterne kan være en usund kropsholdning - både når vi sidder og når vi går - ligesom det kan være den belastning, vi konstant udsætter os selv og vores kroppe for hver dag. Det er derfor meget vigtigt, løbende at få trænet sine ryg og mavemuskler, således muskulaturen holdes ved lige.

Endvidere mindskes risikoen for diverse følgelidelser af en usund kropsholdning, ligesom risikoen for, at en enkelt forkert bevægelse giver store indgribende smerte- og bevægelseshæmninger.

Som nævnt er kropsholdningen vigtig for alle, men især i boksesporten, hvor korpus konstant udsættes for pludselig slag og bevægelser, er det afgørende, at muskulaturen er veltrænet. På holdet vil der således være træningsøvelser, rettet specifikt mod at træne/styrke musklerne ved mave og ryg regionen.