Logo

tlf: 20 77 49 45

Om os

Thomas Løvehjerte Damgaard startede karrieren som amatør-bokser allerede som 14 årig og nåede som amatør imponerende 191 kampe, hvilket gjorde Thomas til bla. flere gange Nordisk mester, Sjællandsmester og Danmarksmester. Endvidere deltog han ved flere Europa- og Verdensmesterskaber.

I 1998 gjorde Thomas boksning til sin levevej og boksede sin første professionelle kamp for Team Palle den 13. februar 1998. Allerede i sin 10. kamp som professionel - blot 9 mdr. efter sin debut - stod Thomas klar i ringen til sin første store titelkamp mod den hårdtslående spanier Jose Manuel Berdonce. Efter en nådesløs fight stoppede Thomas Berdonce på KO i 12. omgang og var derefter klar til en strålende karriere, hvor han gik fra den ene flotte og hårde fight til den anden. En karriere og boksestil som hurtigt gav Thomas tilnavnet ”Løvehjerte” blandt danske boksefans og gjorde Thomas til både Europamester i letweltervægt og weltervægt samt verdensmester i weltervægt

Thomas sluttede sin flotte og imponerende karriere i 2007 og kunne trække sig tilbage med en flot rekordliste med kun ét nederlag i 38 kampe. Siden Thomas sluttede karrieren har han holdt kontakten til bokseverdenen ved lige, hvor han blandt andet har haft bokseafdelinger i Fitnessdk. i Valby, Fresh Fitness i Hvidovre og Brøndby, ligesom han ugentlig har hold i Go2fitness Holbæk.

Sidenløbende har Thomas endvidere været personlig boksetræner for bla. Caroline Wozniacki, boksetræner for Hærens officersskole og Flyvevåbnet og har i samarbejde med Poul Duvill, i en årrække, haft en årlig bokseevent på La Santa Sport. Sideløbende holder Thomas foredrag om sin karriere, bokser polterabends og deltager jævnligt i forskellige boksearrangementer over hele Danmark. Desuden har Thomas været bokseekspert og ringside-kommentator for TV2 ved flere store internationale kampe i både Danmark og Europa. 

Thomas ønsker nu at åbne sit eget boksegym, hvor han kan videregive lysten, interessen og de mange erfaringer han har indenfor boksesporten